Bestyrelseskursus – For medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
Kurset henvender sig til bestyrelsesmedlemmer, som er valgt af
kollegerne og som gerne vil have større viden og indsigt i
Er du i tvivl om hvordan du kan få indflydelse i din bestyrelse?
-
Har du behov for ”værktøjer” der kan give dig større
gennemslagskraft?
-
Har du svært med de mange økonomiske fagudtryk?
-
Ønsker du at forstå, hvorledes bestyrelse og ledelse tænker?
-
Ønsker du at få indblik i det strategiske arbejde?
Bestyrelsesforum tilbyder et bestyrelseskursus, der gør dig i stand til
gå ind i bestyrelsesarbejdet med viden og indsigt.
På bestyrelseskurset får du viden, inspiration og personlig udvikling:
Du får mulighed for at diskutere bestyrelsesarbejdet med andre i samme
situation som dig. Gennem faglige indlæg og diskussioner bliver du
”klædt bedre på” til konstruktivt at gøre din indflydelse gældende.
Desuden bearbejdes cases fra det virkelige bestyrelsesarbejde, og du får
lejlighed til at drøfte aktuelle emner, evt. på basis af spørgsmål, du
har sendt til os i forvejen.
Tilmelding
Kurset holdes i Vejle ved minimum 8 deltagere og tilmelding kan ske ved
tilmeldingsblanket eller ved fremsendelse af mail med oplysning om
firma, deltager/e, kontaktinformation til deltagere og firma.
Efterår 2010
MAV I: søndag, den 19. september kl. 16.00 – fredag,
den 24. september kl. 12.00
Forår 2011
MAV II: søndag, den 8. maj kl. 16.00 – fredag, den 13. maj kl. 12.00
Efterår 2011
MAV III: søndag, den 2.oktober kl. 16.00 – fredag, den 7. oktober kl.
12.00
Pris
Prisen er kr. 19.800,- ekskl. moms pr. deltager/kursus og inkluderer
overnatning, fortæring og kursusmateriale.
Ved samlet tilmelding af min. 3 deltagere fra samme virksomhed eller 1
person til min. 3 kursus opnås rabat på 10 %.
Kursusindhold:
Roller, ansvar og
indflydelse
På kurset sættes der fokus på den særlige rolle at
være valgt af kollegerne til bestyrelsen. Hvad er bestyrelsens opgave og
ansvar? Hvordan forvaltes rollen i forhold til kolleger i
organisationen? Hvilke pligter og rettigheder følger af at være valgt
ind i en bestyrelse? Hvordan opnår du personlig gennemslagskraft til at
fremføre forslag og ideer, som skaber værdi for virksomheden?.
Økonomi og beslutningsgrundlag
Emnet sætter fokus på, hvordan
bestyrelsen sikrer sig det rigtige grundlag for sine beslutninger.
Kravene til den økonomiske og forretningsmæssige rapportering
gennemarbejdes. Hvad er formålet med et budget? Hvordan læser man et
regnskab. Hvad er betydningen af de økonomiske nøgletal? Balance
scorecard og andre metoder. Revisorens rolle og hvorledes denne kan
hjælpe bestyrelsen.
Strategi- og ledelsessproget
Emnet er bygget op omkring case om, hvordan virksomheder har organiseret
bestyrelsesarbejdet. Der sættes fokus på de værktøjer, der anvendes i
forbindelse med strategi og ledelse og hvorledes de anvendes i
forskellige sammenhænge, herunder hvilken betydning det har for
medarbejdernes dagligdag og fremtid.
Forudsætningen for, at
bestyrelsen kan fungere er, at medlemmerne kan arbejde sammen, og at de
kan arbejde sammen med direktionen, herunder de betingelser som skaber
et optimalt samarbejde. Derfor er det vigtigt at man taler samme sprog
og forstår ledelsens sprog.
Egen udviklingsplan
Afslutningsvis får du mulighed for at lave din egen udviklingsplan, hvor
du bearbejder og planlægger, hvorledes du kan indflydelse på
beslutningsprocessen i bestyrelsen
NB: Bestyrelsen og lovgivningen:
Hvis du ønsker et overblik over og indblik i de mange problemstillinger
i dansk selskabslovgivning kan du med fordel deltage i seminaret
”Bestyrelsen og Lovgivningen”, som er åben for både medarbejdervalgte og
generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Læs mere
her